Normalt blogger jeg aldrig om windows på denne blog, men da jeg endelig har installeret Windows Vista 64 bit på min arbejds pc, måtte jeg nødevnedigvis kommentere det.
Da jeg i sommer fik min Dell Latitude D830, kom den preinstalleret med Vista Business x32, hvilket betød, at jeg aldrig brugte alle 4 gb ram. Nu hvor Vista rent faktisk kan anvede alle de mange herlige ram, der ligger i maskinen, er min Vista score rent faktisk kommet på 3.3 i stedet for 3.1, som den var før. Dette betyder selvfølgelig ikke særligt meget i forhold til hvordan maskinen performer under almindelige arbejdsopgaver, men et eller andet sted forekommer det mig, at den alligevel kører en smule bedre. Den mest mærkbare forskel, har helt klart været boot tiden. Den installation Dell havde udført var meget langsommere end den jeg har nu, og det er uden tvivl det største plus.
Desværre kan jeg ikke få Bluetooth til at fungere, så jeg bliver, indtil videre, nødt til at synkronisere vha. en kabel. Det er lidt irriterende, men mon ikke jeg overlever det lidt endnu.
Office 2007 kører fantastisk,og da vi opgradere til Sharepoint 2007 i løbet af næste uge glæder jeg mig til at se hvilke nye features der er at lege med. Da vores Sharepoint har ligget lidt stille de sidste par måneder, er der rig mulighed for at få det tilpasset nye tider, så hvis tiden er til det, vil jeg blogge lidt om det, samt hvilke web 2.0 services vi benytter os af her i verdensfirmaet.
Apropos verdensfirmaet, så har vi netop rullet vores nyeste CRM plug in i produktion, hvilket betyder, at brugere af Microsoft CRM nu kan få Market Intelligence data direkte ind i deres applikation. Vi ruller selv Microsoft CRm ud i vores egen organisation i løbet af næst uge, så der er rig mulighed for at lære noget nyt.
Endvidere er vi så småt begyndt at snakke om de næste ting vi skal lave de næste par måneder. Intet er besluttet på dette tidspunkt, men når man lytter til de ideeer folk går rundt med, så kan jeg vist godt love at det bliver spændende. Med lidt held tager vi til Convergence i USA næste år for at vise hidtil usete add ons til Microsoft CRM, og hvem ved, måske også andre applikationer…